Da Richard Gingras, Head of Google News, forlod Helsinki i maj 2015 havde han netop afsluttet endnu en succesfuld “NewsGeist”. Han tog direkte hjem til Silicon Valley for at sætte et stort udviklingsprojekt for digitale nyheder i gang. En ide var vokset under diskussionerne på Aalto Universitetet i den finske hovedstad.

"NewsGeist" er Googles ret uortodokse nyhedsseminar, som er baseret på deltagernes nysgerrighed, viden og interesser. Alle deltagere kan foreslå et emne, der så debatteres i rundkredse. Deltagerne kommer fra hele verden - fra de største internationale mediehuse til en række kreative startups. Jeg havde fornøjelsen af at være eneste danske deltager til dette sen-hippie-arrangement, som er et af de mest inspirerende seminarer, der findes. I tre dage og til langt ud på natten blev alle emner vendt.

Et prekært emne vendte hele tiden tilbage: "Instant Articles" (IA) på Facebook - Googles hovedkonkurrrents invitation til udvalgte medier om at lægge deres materiale direkte på Facebook. For et år siden var det kun de otte største internationale medier, der var inviteret med til denne test, og de var alle til stede på Newsgeist. Instant Articles var i sin tidlige fase, så erfaringerne var få. Ingen af de tilstedeværende medier kunne dog beskrive en åbenlys strategi. Alle var begejstrede og bekymrede på samme  tid. Oplevelsen for brugerne var god, men Facebook fik data. Facebook kan kun blive stærkere, medierne svagere, var holdningen.

En ide blev født

For Richard Gingras og alle andre var det tydeligt, at fase to i Instant Articles ville inkludere mange flere medier, og at “medietoget” rullede nu. Gingras er en hjertelig og kompetent mand, lidt 70er-agtig og med et publicistisk hjerte, når han taler. Men det skal man ikke lade sig narre af. Googles hjerte og dermed Gingras banker for Google, og lige nu er alle de store  techfirmaer i verden i gang med at udvikle værktøjer og services, der stille og roligt vil flytte indhold og indtjening fra publicisternes egne digitale medier til de sociale distributionsplatforme.

Richard Gingras så en mulighed for at bygge en ny Google-tjeneste, der kunne lette udgivernes bekymring om kontrol med egen data. Techverdenens "big four" - Google, Facebook, Apple og Amazon - er ved at ændre vilkårene for at drive journalistisk virksomhed. For alle medier. I hele verden.

Uforudsigelighed skræmmer

Richard Gingras, Google og en række medier udviklede “AMP” efter mødet i Helsinki. "Accelerated Mobile Pages" forbedrer loadtiden for en mobil markant. Er det vigtigt? Det er afgørende for brugeroplevelsen, fordi de fleste mediehuse, for at tjene bare lidt penge, bruger så meget kode på at sende annoncer, bannere og prerolls med en artikel, at det er svært at fastholde brugerne på mobilen. Vi har ikke tid eller tålmodighed til at vente på indholdet, for det loader sidst efter alle reklamerne. AMP løser blandt andet dette problem ved at gøre det omvendt og har allerede vist sin succes.

Facebooks Instant Articles version 2.0 er også ude, og nu er alle inviteret med. De første danske medier, eksempelvis Metroxpress, begyndte at publicere direkte på Facebooks sider tilbage i april. De fleste danske medier har dog foreløbig sagt nej til at deltage herunder TV 2 og JP/Politikens Hus. De er reelt i vildrede. De frygter, at fremtiden bliver uforudsigelig, når de ikke længere kontrollerer data og den player, der afvikler deres indhold. Lige nu er det gratis at benytte IA, medierne kan endda sælge "egne reklamer" på Facebook, men vil det fortsætte?

Facebook vil fremover promovere video via en ny algoritme, lovede Mark Zuckerberg for nylig. 2016 bliver “all about video”, som han sagde, men længere frem ville han heller ikke komme med forudsigelser. Vil Facebook senere ændre algoritmen, så medier, der ikke er på IA, vil blive nedprioriteret? Det er dette dilemma, der presser danske medier.

Springer sparker tilbage

Facebook, Google, Apple og Amazon er alle med i et kapløb om at blive distributør og udgivere af danske nyheder og dermed blive en magtfaktor i den danske medieverden. Men modsat tidligere distributører betaler de her ikke penge til danske medier for indholdet. Medens de danske medier reelt tøver, er mange andre store mediehuse i fuld gang, og de har valgt forskellige strategier.

Danske mediechefer elsker Silicon Valley. De flyver ofte af sted for at hente inspiration i USA. Jeg vil foreslå, at de i stedet tager toget til Berlin for at tale med: Springer. Den navnkundige tyske mediekoncern købte Business Insider for 334 mio. dollars sidste år (de ville også købe Financial Times). Springer har en aggressiv digital strategi, der skal gøre dem til en betydende spiller på verdensplan. De ønsker at være så store, at de kan matche Facebook.

Strategien blev udviklet gennem ni måneders studier i Silicon Valley med Springers karismatiske topchef, Mathias Dørpner, i spidsen. Koncernen tager alle midler i brug, lige fra juridiske slagsmål mod bl.a. Google og Facebook til en konsekvent linje mod adblockers (hvis du benytter adblocker på et Springer-produkt får du intet indhold).

Interessant i denne sammenhæng er også deres samarbejde med den koreanske mobilproducent Samsung. Projektet "Upday" er et ambitiøst projekt, hvor nyheder er "født" på mobilen. Et swipe til højre og nyhederne er tilgængelige. Mobilen er vejen til succes og kan Samsung/Upday styrke Springers tilstedeværelse på mobilen, er det en fordel. En anden koncern, der ønsker at handle ud fra styrke, er Vice, som vil være lige så aggressive som Springer her i 2016.

Der findes dog en anden strategi: "All in", som især Washington Post er eksponent for. WaPo har, siden de blev overtaget af Amazons stifter, Jeff Bezos, erklæret, at de er med på alt, hvad Facebook tilbyder. De ønsker endda at være først og har slet ingen betænkeligheder. Washington Post ser ud til at have succes med det, og deres trafik er øget markant det seneste år.

Hvad nu Danmark?

De fleste mediechefer har naturligvis erkendt problemstillingen, men de er i tvivl om, hvilken strategi de skal vælge. Der er endnu ikke stor indtjening på digitale medier herhjemme. Alle danske medier har hovedparten af deres omsætning og overskud på deres etablerede udgivelser. Alle. Men den moderne forbruger øger hele tiden sit digitale medieforbrug, og det betyder i stigende grad, at de bliver mere mobile og i stigende grad får nyheder via de sociale medier. Mediehusene skal beslutte sig og spørgsmålet er simpelt: Er danske medier store og aggressive nok til, at de kan møde Facebook på lige vilkår, eller skal de allerede nu droppe betænkelighederne og gå all in?

Ingen danske medier har naturligvis styrke som Springer, og de skal derfor forvente at arbejde sammen i en grad, der ikke er set hidtil. De skal i langt højere grad "angribe" sammen. De skal udveksle erfaringer og koordinere synspunkter. De skal formentlig åbne deres journalistiske økosystemer. DR skal deltage fuldt og helt og forpligte sig på at dele ud af indhold og journalister. Det lyder jo vildt, men det bliver nødvendigt at samarbejde om de væsentligste udfordringer og måske investere i nye fælles produkter, og her kan danske medier lære af Springer. Danske medier skal indse, at den daglige indbyrdes konkurrence kan suppleres med et samarbejde for at sikre at indhold og indtjening bliver hos de danske virksomheder.

Hvis de vælger den anden strategi, kan de lige så godt gå all in med det samme og minimere den usikkerhed, der følger med. Et er sikkert: Alle skal samarbejde med de nye store spillere i mediebranchen.

Sidder ikke på hænderne

Googles nyhedschef Richard Gingras er 64 år og har været i branchen i en menneskealder. Han mener selv, at AMP er en gave til mediebranchen. Måske har han ret, og så bliver det win-win for alle. Men Google arbejder for Google. Facebook arbejder for Facebook. Hvis de store - big four - lykkes med deres intentioner om at blive de dominerende distributører af journalistisk indhold også i Danmark, har de også fået muligheden for at bestemme, hvilke medier der skal leve eller dø i fremtiden.

Der er ingen tvivl om, at brugerne vil elske det i første omgang. Men hvis de danske medier mister muligheden for at tjene penge på indhold, vil der i fremtiden komme mindre af det, og kvaliteten vil uvægerligt dale. Der er meget på spil, og tiden er kort. Det vidste Richard Gingras, da han fløj fra Helsinki for at skabe sit tilbud til fremtidens nyheder, for Google og de andre sidder ikke på hænderne. De har netop  præsenteret nye tiltag, der viser, at de mener det alvorligt. De vil gerne eje nyhederne.