Yahoo-bejlere underbyder forventningerne

Et salg af den kriseramte portal har udsigt til at indbringe langt mindre end de forventede op mod 50 mia. kr.
Foto: Julie Jacobson/Polfoto/AP/Arkiv
Foto: Julie Jacobson/Polfoto/AP/Arkiv
/ritzau/FINANS

Der er tilsyneladende ikke rift om en af nettets ældste virksomheder, Yahoo, efter de seneste indikationer viser, at buddene vil være to til tre gange mindre end forventet.

Det skriver Wall Street Journal.

Den kriseramte internetpioner har udsigt til bud i størrelsesordenen 13-20 mia. kr., eller markant lavere end sine tidligere forventninger på op mod 50 mia. kr. Potentielle købere inkluderer den amerikanske telekommunikations-gigant Verizon, der anses som favorit, og et lille udvalg af investeringsfirmaer, skriver Wall Street Journal.

De interesserede købere sænkede deres prisforventninger efter flere ugers salgspræsentationer af topchef Marissa Mayer i webgigantens Californiske hovedkvarter. Selskabets seneste regnskab viser et fald på hele 18 pct. i første kvartals indtjening, sit dårligste resultat i fire år og første gang indtjeningen falder til under 1 mia. dollar i perioden, skriver den amerikanske avis.

Ifølge folk tæt på situationen vil Yahoo potentielt helt opgive salget og derimod selv forsøge at vende kursen, skulle buddene vise sig at være langt lavere end forventet.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også