Schibsted-aviser satser stort på nethandel
![](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article7719900.ece/ALTERNATES/schema-16_9/Schibsted.jpg)
En ny teknologi, hvor annoncer kobles direkte til en betalingsapp, kan blive en af de løsninger, som kan dæmme op for faldende indtægter på print i Schibsteds abonnementsaviser. Det skriver Kampanje.
Schibsteds Aftenposten/Storby tester i samarbejde med distributionsselskabet Helthjem og banken Sparebank1 en løsning, hvor annoncetilbud i avisen kobles direkte på Sparebank1's mobilbetalingstjeneste Mcash. Det udløser direkte salg og levering til læsernes hjemmeadresser.
Aftenposten forventer, at løsningen kan blive en "betydelig" indtægtskilde, siger Ole Andreas Sandbo, Aftenpostens leder for innovation.
"Den krævende udvikling, vi har set over tid i annoncemarkedet, presser os til at tænke helt nyt og vende op og ned på alt, vi gør og har gjort. Annoncemarkedet er fortsat uhyre vigtigt for os, her skal der satses som aldrig før. Det vigtigste er, at vi selv er i stand til at udvikle og sammensætte tekniske løsninger for vores annoncører, som giver målbar effekt i butikker eller i hjemmet," siger Ole Andreas Sandbo.
Inspirationen kommer fra internationale giganter såsom kinesiske Alibaba, Amazon og Google, der alle har stor succes med e-handel.
Relaterede artikler
Rapper kræver millioner tilbage fra Schibsted-handel
For abonnenter
Svenske medier laver fælles front mod adblockere
For abonnenter