Adblocker-skaber afslører vilkår for acceptable annoncer

Selskab bag adblocker, som tillader visse annoncer at slippe gennem nåleøjet, afslører, hvilke krav det stiller til annoncørerne.

Firmaet Eyeo, der står bag en verdens mest udbredte programmer til fjernelse af annoncer, Adblock Plus, løfter nu noget af sløret for, hvilke annoncer det tillader i sit såkaldte "acceptable ads"-program. Det skriver The Guardian.

I et blogindlæg beskriver Eyeo, hvordan det beslutter, hvilke udgivere der bliver bedt om at betale for at lade annoncer slippe igennem selskabets adblocker, og hvordan prisen på funktionen beregnes.

"Kun annoncører, der står til at få mere end 10 mio. flere annoncevisninger pr. måned på grund af whitelisting bliver bedt om at betale," skriver Eyeo, der giver et eksempel:

"Hvis 5 pct. af en sides brugere anvender adblocker, skal siden have 200 mio. annoncevisninger til at begynde med for at nå tærsklen på 10 mio."

Ifølge Eyeo når 90 pct. af de annoncører, der er en del af programmet, aldrig grænsen på 10 mio. Modsat udgør betalingen for de resterende 10 pct. normalt 30 pct. af de ekstra indtægter, som skabes ved at lade annoncerne slippe gennem nåleøjet.

Et andet krav fra Eyeo til annoncørerne er, at deres annoncer skal vurderes "acceptable" ud fra Eyeos retningslinjer på området.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også