Medie: Ulovlig download af film nåede nye højder i 2015

Hollywood blockbustere dominerer liste over de mest populære film blandt piratseere. Antallet af ulovlige downloads steg kraftigt i 2015.
Foto: Ole Steen/Polfoto/Arkiv
Foto: Ole Steen/Polfoto/Arkiv

Selvom den havde premiere i 2014, ligger ”Interstellar” øverst på listen over de mest ulovligt downloadede film i 2015. Det skriver Variety.

Ikke færre end 46.762.310 gange er filmen blevet ulovligt downloadet i løbet af det seneste år. Det viser en undersøgelse fra it-virksomheden Excipio, som overvåger overskridelsen af copyright-rettigheder.

Nummer to, tre og fire på listen er ”Furious 7”, ”Avengers: Age of Ultron” og ”Jurassic World”.

Alle tre film var blandt de største biografsucceser i 2015, og filmpiraterne går altså efter samme samme film og underholdning som betalende biografgængere.

Listen over de mest piratkopierede film vækker formentlig bekymring i filmindustrien. Den viser nemlig, at antallet af ulovlige downloads er i kraftig vækst.

I 2014 lå Martin Scorseses ”The Wolf of Wall Street” øverst på listen over de mest piratkopierede film med lidt over 30 mio. downloads. Med næsten 47 mio. downloads til årets topscorer i 2015, ”Interstellar”, har der været en stigning på 55 pct. Ifølge Variety ville ”The Wolf of Wall Street” ikke engang kunne klemme sig ind i årets top ti.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også