Schibsted gennemfører svensk milliardopkøb

Efter et længere tilløb skulle det nu være sikkert og vist, at Schibsted køber svensk boligsite. Prisen løber op i omkring 1 mia. kr.

Schibsted køber 80 pct. af det svenske ejendomssite Hemnet. Det oplyser Schibsted i en fondsbørsmeddelelse.

Det svenske site var tidligere ejet af fire forskellige parter. To af dem sælger alle deres aktier, mens Mäklarsamfundet og Fastighetsmäklarförbundet begge beholder 10 pct. af aktierne i Hemnet. Det efterlader altså Schibsted med 80 pct. af aktierne.

Handlen værdiansætter ifølge Fondsbørsmeddelelsen Hemnet til 1,5 mia. svenske kr., svarende til 1,2 mia. kr. Schibsteds 80 pct. af selskabet har således en værdi lige under 1 mia. kr.

Parterne mangler endnu at få de svenske konkurrencemyndigheders velsignelse, før handlen kan blive endelig. I meddelelsen skriver Schibsted, at man forventer, at handlen går igennem i første halvdel af 2016.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også