Egmont lukker viralsite i Norge

Egmont Publishing i Norge lukker ned for viralsite efter et år i luften.
Foto: PR-foto, Egmont
Foto: PR-foto, Egmont

Det norske viralsite Superlike.no lukker. Det skriver flere norske medier, bl.a. Journalisten.no. Lukningen sker et år efter, at sitet gik i luften.

"Jeg er stolt af indsatsen fra det hold, som har arbejdet med Superlike, og som bl.a. har fået hjemmesiden til tops på den norske blogliste. Vi har lært meget, både teknologisk og redaktionelt, som vi vil drage nytte af fremover. Men en samlet vurdering gør, at vi nu vælger at afslutte satsningen," siger digitalredaktør hos Egmont Publishing i Norge, Monica Lid, i en pressemeddelelse.

Superlike er langt fra det første norske viralsite, der må lade livet i år. Tidligere på året har både Dagens Næringsliv og VG lukket deres satsninger på området.

Herhjemme er seneste nyt på den virale front, at Berlingske Media som et led i de igangværende omstruktureringer har valgt at lukke viralsitet Bite.dk.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også