Minister presser DR for at indføre login på nettet

Kulturministeren skærper regeringens kritiske tone over for DR og opfordrer public service-stationen til at indføre login på netmedier.
Foto: Miriam Dalsgaard/Polfoto
Foto: Miriam Dalsgaard/Polfoto

Kulturminister Bertel Haarder (V) insisterer på, at DR skal følge de private mediers ønske om at gøre det sværere at bruge dr.dk ved at indføre login, siger han til Politiken.

I interviewet opfordrer kulturministeren DR til at indføre betalingsmuren hurtigt og frivilligt for at undgå politiske indgreb.

"Mit råd til DR er, at man bør fjerne anstødssten frivilligt og i god tid frem for at få DR til at blive et emne i en kommende valgkamp. Det vil jeg fraråde," siger Bertel Haarder til Politiken.

DR's bestyrelsesformand, Michael Christiansen, tager dog ministerens afvarsel roligt. Formanden henviser til, at ministeren og DR er bundet af medieforliget, som gælder til og med 2018. Han tillføjer dog, at DR ikke er "tonedøve", og at DR vil starte en dialog for at se, om der kan findes løsninger på de problemer, der er rejst.

Hos de private mediers interesseorganisation, Danske Medier, forventer man at modtage et forslag fra DR til et login efter Danske Mediers næste bestyrelsesmøde i december, fortæller adm. direktør Ebbe Dal.

DR's generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, har ikke ønsket at kommentere ministerens opfordring over for Politiken.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også