72 år gammelt nyhedsbureau lukker

Statsejet nyhedsbureau på Balkan lukker ned efter 72 år.
Foto: ZORAN ZESTIC/AP/Poltofo/Arkiv
Foto: ZORAN ZESTIC/AP/Poltofo/Arkiv

Det statslige nyhedsbureau Tanjug, der blev grundlagt i 1943 i Jugoslavien, lukker senere på måneden. Det skriver Jyllands-Posten.

Tanjug blev stiftet under den tidligere jugoslaviske leder Tito. Ifølge Jyllands-Posten havde Tanjug under det kommunistiske styre et vidt forgrenet internationalt netværk af korrespondenter og var ifølge eget udsagn førende i dækningen af bl.a. USA's mislykkede invasion i Svinebugten i 1961 og Bobby Fischers skaksejr over Boris Spasskij i Reykjavik i 1972.

Tanjug har overlevet store politiske forandringer og er forblevet på statslige hænder. Det har den seneste tid været forsøgt at sælge nyhedsbureauet til en privat aktør, men det har altså ikke kunnet lade sig gøre.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også