Svenske medier viser interesse for Instant Articles

Flere svenske medier er ifølge Facebook selv interesseret i at blive en del af det sociale medies artikelløsning.
Foto: JENS DRESLING/POLFOTO/ARKIV
Foto: JENS DRESLING/POLFOTO/ARKIV

Tidligere på ugen rullede Facebook sit Instant Articles ud til alle iPhone-brugere, og svenske medier er klar til at hoppe med på vognen. Det skriver Resume.

"Jeg kan ikke sige, præcis hvem der er interesserede, men vi har set en sund interesse," siger Facebooks nordiske kommunikationschef, Peter Münster, til Resume.

Ideen med Instant Articles er, at brugerne åbner artikler direkte i Facebook, når der trykkes på en artikel, der er publiceret i Instant Articles. Det betyder bl.a., at artiklen hentes hurtigere, og at brugerne forbliver helt inde i Facebooks univers.

Forretningsmodellen er skruet sådan sammen, at de medier, som benytter sig af Instant Articles, får 70 pct. af indtægerne fra de annoncer, som vises sammen med artiklerne. De sidste 30 pct. beholder Facebook selv.

Blandt de medier, der allerede har sluttet sig til Facebooks nyhedssatsning, er Washington Post, New York Times og The Guardian.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også