Euroinvestor leverer bedste resultat for tre kvartaler

Toplinjen vokser hos Euroinvestor, der fastholder forventningerne til hele året.
/ritzau/FINANS

Euroinvestor leverer et regnskab for årets tre første kvartaler, som sætter rekord på omsætning og resultat før skat. Og samtidig fastholder koncernen de ved det seneste regnskab opjusterede forventninger til 2015.

Det oplyser Euroinvestor i en meddelelse til fondsbørsen.

Selskabet selv betegner det som et "rekordregnskab" blandt andet på grund af den omsætning, som det opnåede i årets ni første måneder.

Den endte på 45,8 mio. kr. mod 41,0 mio. kr. i samme periode sidste år. Også resultatet før skat var selskabets højeste nogensinde for de første ni måneder af et regnskabsår. Det endte på 10,5 mio. kr., hvilket er en stigning på 18,6 pct. i forhold til samme periode af 2014.

Ifølge Euroinvestor skyldes den stigende omsætning tre forhold: For det første er der en positiv tendens på det digitale annoncemarked. For det andet er der fremgang for Euroinvestors investorrelations-tjenester. Og for det tredje er der fremdrift inden for Euroinvestors boligportal, Boligas, udlejningskoncept samtidig med, at der er stor interesse for Boligas selvsalgskoncept.

Også forventningerne til 2015 er positive for Euroinvestor. Ved offentliggørelse af delårsrapporten for første halvår af 2015, opjusterede koncernen målene for regnskabsåret 2015. Og de opjusterede forventninger fastholder Euroinvestor.

Forventningerne er et resultat før skat på 15,5 mio. kr. mod tidligere 14,5 mio. kr. Koncernomsætningen forventes at ligge i størrelsesordenen 63 mio. kr.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også