Web: TV 2 nuppede gul trøje i feriemåned

Måneden, hvor TV 2 traditionen tro smurte kæden og sendte Tour de France på alle platforme, sendte tv-koncernen foran DR. Det er første gang i år, at DR må se sig slået totaltallet for en måned.
TV 2 har tidligere meldt om digital slagkraft i årets dækning af cykelløbet og bl.a. fremævet en vækst på 27 pct. i antallet af besøg på tour.tv2.dk i forhold til 2014.
Sejren gjaldt alene antallet af brugere for hele juli, som DR altså plejer at sidde på. På de to øvrige parametre, dagligt brugertal og sidevisninger, var der ingen ændringer i toppen, hvor Ekstra Bladet dominerer.
Let stof trak
Feriemåneden bød generelt på tilbagegang for nyhedsmedierne, i hvert fald af den tunge publicistiske kategori. Dagblade går tilbage over en bred kam, og det betyder bl.a., at Dagens.dk i det månedlige brugertal var større end Berlingske. Generelt klikkede flere ind på mere kulørte nyhedsmedier i højsommeren, hvor Dagens.dk ikke var alene om at vokse i forhold til juni. Også - og især - Se og Hør havde en god måned, der overhalede Metroxpress på det totale tal for måneden. Metroxpress, der kun udkommer online i juli, kunne dog også se en stigning i sidevisninger i juli, hvor mx.dk lagde sig over politiken.dk.
Flere ugeblade nød også godt af ferietiden, hvor flere læste artikler på bl.a. Alt for damerne, Woman, Femina og Vores Børn, der alle havde vækst i det totale brugertal for måneden.
Dysten mellem erhvervsmedierne online endte med sejr til flere. Finans bevarede føringen på dagligt brugertal, mens Business.dk tog førstepladsen målt på det samlede antal bruger ei juli - og Børsen havde langt de fleste sidevisninger af de tre.
Top 50: Dagligt brugertal, juli 2015
Top 50: Totalt brugertal, juli 2015
Top 50: Sidevisninger, juli 2015
Er du på mobilen? Så klik her for at se grafer
Relaterede artikler:
Viasat forlænger fransk fodboldliga
For abonnenter
TV 2 News lancerer videnskabssatsning
For abonnenter
TV 2 Sport: Vi står ikke forrest til Premier League
For abonnenter