EU-lovgivning bekymrer amerikanske teknologivirksomheder

Planerne om at etablere et indre digitalt marked i EU for at skabe vækst huer ikke amerikanske politikere og virksomheder, skriver Financial Times.
Foto: Ted S. Warren/AP/ritzau/arkiv
Foto: Ted S. Warren/AP/ritzau/arkiv
/ritzau/FINANS

USA's handelsminister Penny Pritzker, besøgte i sidste uge Bruxelles, hvor hun satte spørgsmålstegn ved EU kommissionens ønske om at etablere et friere digitalt marked imellem medlemslandene.

Tonerne fra EU har det seneste års tid skabt stor bekymring blandt amerikanske teknologigiganter som Google, Apple og Amazon, der frygter, at tiltagene i Bruxelles vil stække dem i konkurrencen på det europæiske marked.

Det skriver Financial Times.

"Min opgave som handelsminister består i at varetage amerikanske virksomheders interesser, samt at bekymre mig når de ikke bliver behandlet på fair vilkår," udtaler Penny Pritzker til Financial Times.

Det har været et hårdt år for amerikanske teknologivirksomheder i Europa.

Apple og Amazons skattepapirer bliver netop nu undersøgt, Google har været anklaget for antitrust overtrædelser og Facebook har gentagne gange været i EU's søgelys for det sociale medies omdiskuterede persondata-politik.

Nu venter nyt pres fra EU, der har planer om at gennemføre et indre digitalt marked, der skal fjerne de kommercielle barrierer for e-handel og digitale services imellem EU-landene.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også