
Den 13. maj lancerede Facebook tjenesten "Instant Articles". Den gav ni udvalgte medier mulighed for at dele artikler, der åbnes direkte i Facebook og ikke som ellers i et nyt, separat link.
Blandt de ni medier har ingen delt mere end én artikel, og fire af dem har ikke delt en eneste artikel. Det skriver Business Insider.
"Instant Articles" har sin egen Facebook-side, hvor de delte artikler bliver samlet. Et kig på siden viser, at ingen medier har delt en artikel siden 13. maj, hvor tjensten blev lanceret. Siden kan ses ved at følge linket her.
For Facebook er fidusen, at brugerne bliver i Facebooks eget univers i stedet for at forsvinde til mediernes egne hjemmesider.
De ni medier får annonceindtægter enten ved at lade Facebook finde annoncører eller selv knytte annoncer til visningen af artiklerne.
Mere fra MediaWatch
Portræt: Pernille Holbøll er både en kontant eksekvator og "et suverænt valg"
Pernille Holbøll er steget til vejrs i Mediedanmark og træder nu ind som ansv. chefredaktør på B.T. Tidligere chefer og kolleger beskriver hende som en af de bedste i branchen til at eksekvere på de digitale strategier, men også hvordan hun har været både kontant og utålmodig, men har gennemgået en udvikling som leder de seneste år.