Facebook indfører "Jeg har stemt"-knap i Danmark

Danskere over 18 år kan markere på Facebook, at de har stemt ved det folketingsvalg, der kommer indenfor få måneder.

Facebook vil gøre det muligt for danskere over 18 år at markere på Facebook, at de har stemt ved det kommende folketingsvalg.

Med et klik på "Jeg har stemt"-knappen kan man vise sin kontaktflade, at man har stemt. Tanken er at fejre demokratiet og hæve deltagelsen, siger direktør for Facebooks Public Policy i Norden, Thomas Myrup Kristensen, til Berlingske Nyhedsbureau.

"Det er vores håb, at så mange danskere som muligt vil deltage og gøre brug af deres demokratiske ret. Det er blandt andet det, der er pointen med »Jeg har stemt«-knappen," siger han. 

Knappen vil blive tilgængelig for brugerne på selve valgdagen.

Initiativet fra Facebook vil ikke lægge meget til den i forvejen høje valgdeltagelse, vurderer valgforsker fra Københavns Universitet, Kasper Møller Hansen, men ideen kan have en positiv effekt,

Valgknappen er allerede taget i brug ved valg til EU-Parlamentet og i USA, Israel, og Storbritannien.

Facebook har i alt 3,4 millioner brugere i Danmark.

Ungdomspartier giver håndslag på sober valgdebat på sociale medier

DR-bommert: Udsendte breaking-sms om valg  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også