Fagmedie: Blockbuster slår Netflix på filmudbud

Det nye Blockbuster har nyere og mange flere film end Netflix, men man har glemt at kæle for design og struktur, skriver anmelder på fagmediet Ekko.
Foto: Screenshot
Foto: Screenshot

TDC’s nye Blockbuster har nyere og mange flere film end Netflix, men man har glemt at kæle for udformningen af tjeneste, skriver filmmagasinet Ekko i en anmeldelse.

Blockbuster tilbyder et voksende antal relativt aktuelle titler, lynhurtig filmstart, stabil streaming og hæderlig dvd-agtig billedkvalitet, og det giver grobund for en god vod-portal. Men der mangler at blive kælet for udformningen, skriver Ekko, der anerkender at Blockbuster endnu er i beta.

Blockbuster og Netflix er reelt ikke helt sammenlignelige produkter, men Netflix dominerer kategorien, og derfor vælger Ekko at drage paralleller:

Netflix tilbyder abonnement på film. Man betaler et månedligt beløb for fri adgang til et større udvalg af typisk lidt ældre film og tv-serier. Et Netflix-abonnement koster 69 kr. om måneden. Blockbuster tilbyder derimod lejefilm, hvor man betaler for leje af hver enkelt film, typisk af nyere dato. Blockbuster forlanger 19-39 kr. pr. film, som man kan se i to døgn.

I april 2014 oplyste Flixfilm.dk efter en optælling, at der skulle være omkring 7.000 filmtitler på amerikansk Netflix og næsten 2.000 på dansk Netflix. Til sammenligning skulle der være 5.000 titler på Blockbuster, der står godt målt på filmenes nyhedsværdi.

Ekkos anmelder fremhæver, at 'Fasandræberne' havde dansk biografpremiere 2. oktober 2014 - og allerede lå på Blockbuster 20. januar 2015.

"Som helhed er Blockbuster-filmudvalget forudsigeligt, præget af gamle travere og nyere mainstream-titler. Et samarbejde med Another World Entertainment bringer os dog ud i randområderne, og der er overraskelser som Elvis Hansen, en samfundshjælper (1988) og Bananen – skræl den før din nabo (1990), som ellers kan være svære at finde, da de ikke er udgivet på dvd," skriver Ekko.

Nordisk Film lancerer streamingtjeneste med film-klassikere

5.000 flere er kreditkort-klar hos Blockbuster

20.000 klar til at bruge kreditkortet hos Blockbuster 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også