TV3 streamer EM i kvindehåndbold

TV 2 er primær broadcaster på EM i kvindehåndbold, som spilles fra den 7. december, men TV3 blander sig for alvor i eventen i år. Som et led i en digital oprustning bliver alle 37 gruppespils- samt mellemspilskampe, undtagen Danmarks kampe, frit tilgængelige på tv3sport.dk, skriver TV3 i en pressemeddelelse.
"Vi viser en stor del af kampene på en af vores sportskanaler, og samtlige kampe på tv3sport.dk, så vi synes, det er en dejlig digital julegave til de håndboldglade danskere, siger MTGs sportschef Peter Nørrelund.
På TV3 Sport 1 og 2 sendes 20 kampe direkte, mens de resterende kampe, udover at blive streamet live, også sendes forskudt på de to kanaler.
"Vi ved, at håndbold er danskernes foretrukne december-begivenhed, og derfor er vi også overbeviste om, at der er et marked og et ønske om at kunne se håndboldkampe fra EM på sin computer eller på håndholdte devices," siger digital director i MTGtv, Anders Oliver Andersen.
Relaterede artikler:
DR og TV 2 sikrer håndbold-VM 2015 og 2017
For abonnenter
DR og TV 2 i håndboldclinch med Al Jazeera
For abonnenter