Politikere vil have artikelkopiering på Dagens.dk undersøgt

Det bør få konsekvenser for mediestøtten til Dagens.dk, hvis sitet systematisk overtræder citatregler og copyright, mener flere partier.

Flere medieordførere vil have kulturminister Marianne Jelved til at kigge på mediestøtten til Dagens.dk, efter det er kommet frem, at mediet i flere tilfælde har kopieret udenlandske artikler i fuld længde, skriver Dr.dk.

"Jeg vil forelægge ministeren problemstillingen, så vi kan vurdere, hvilket omfang sagen har. Vi har nogle klart definerede regler for, hvordan man kan få mediestøtte. Er der nogen, der i alvorlig grad går på kant med det, kan det som yderste konsekvens være, at mediestøtten skal fjernes fra mediet," siger socialdemokraternes medieordfører Troels Ravn til Dr.dk.

Oversættelser på Dagens.dk krænker ophavsret

Også Venstres medieordfører, Ellen Trane Nørby, vil høre ministerens holdning, lige som Liberal Alliance og SF vil have problemet nærmere belyst.

Sagen er aktualiseret af, at netmedier som Dagens.dk først har fået adgang til at få mediestøtte i år. Dagens.dk har fået et foreløbigt tilskud på 571.000 kr.

Bestyrelsesformand for de private mediers organisation Danske Medier, Per Lyngby, kritiserer imidlertid politikerne for at true med at pille ved mediestøtten til Dagens.dk for at copy-paste.

Sager om krænkelse af ophavsret og brud på pressetiske regler bør behandles som sådan i retssystemet og i Pressenævnet - og ikke blandes sammen med mediestøtten, siger han til Dr.dk.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også