MediaWatch

TV 2 Play bliver nyt hjemsted for tv-serier

TV 2 har taget til  sig, at især lange serieformater fungerer på streamingtjenester, og TV 2 Play lancerer nu friske afsnit af 'Californication’, ’The Good Wife’, ’ Under The Dome’ og ’Elementary’.

TV 2 Play tager endnu et lille skridt i retning mod at tilbyde mere eksklusivt indhold og indføre en egentlig streaming-strategi.

Hen over efterår vil TV 2 Play lancere friske afsnit af ’Californication’, ’The Good Wife’, ’ Under The Dome’ og ’Elementary’, der nu får danmarkspremiere på TV 2 Play, som led i en aftale med tv-networket CBS.

"Med denne brede seriepakke, der både rummer drama, comedy og krimi, tilgodeser vi flere målgrupper, ikke mindst på TV 2 Play, et eminent medie til serieformatet, siger Anette Rømer, chef for Acquisitions & Formats på TV 2.

TV 2 har taget til sig, at især serieformater egner sig til streamingtjenester. TV 2 Play har hidtil især været henvendt til  seere,  der ville se TV 2s kanaler eller fange TV 2-programmer som catch-up.

Konkret bliver det sidste sæson af ’Californication’ (sæson 7), der får danmarkspremiere på TV 2 Play, og sendes også som ZULU-Box i november 2014.

’Under The Dome’ sæson 2 får også danmarkspremiere på Play. Tidligere sæsoner fra de fire amerikanske serier har allerede været vist på TV 2, TV 2 ZULU og Play. Som det eneste sted i Danmark vil man på Play nu kunne se alle sæsoner samlet inklusive de afsluttende afsnit.

Play abonnenter kan fortsat fange eksempelvis hele ’Dicte’ serien, der har premiere 24. september på TV 2, og andre dramaserier fra TV 2s kanaler, ligesom TV 2 Play viser både TV 2-kanalernes sportstransmissioner og flere europa- og verdensmesterskaber eksklusivt på Play.

Eldrup: TV 2 skal rustes til næste fase

TV 2-direktør Merete Eldrup fremhævede forleden netop TV 2 Play i koncernens halvårsregnskab, men ville ikke sætte tal på antallet af abonnenter. Hun sagde blot, at tallet er ”godt over 100.000.”

TV 2 begyndte allerede at tilpasse TV 2 Play til den nye streaming-virkelighed i efteråret 2013, hvor Play blev organiseret som selvstændig nichekanal, og strategikonsulent Mikkel Wolf Rasmussen blev udnævnt til egentlig kanalchef for TV 2 Play.

Gallup: Hver anden ser tv på nettet 

Reinicke: TV 2 Play taber de unge på gulvet

HBO tæt på 400.000 nordiske kunder 

Mere fra MediaWatch

Klumme: Censur af sociale medier styrer mod at været reguleret af annoncører

Der er de seneste år er der taget flere skridt mod en privatisering af reguleringen af ytringsfrihed på platforme, vi oplever som digital infrastruktur for den offentlige samtale. Det seneste træk, hvor annoncører boykotter Twitter, peger i retning af, at nu bliver grænserne også sat af virksomheder, skriver Uffe Gardel.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs