Dansk-ejet digital turistguide henter 140 mio.

Markedspladsen GetYourGuide får solid kapitalindsprøjtning. Sitet er udviklet og delejet af digital iværksætter og mediemand Rasmus Wolff.
Foto: Gorm Olesen
Foto: Gorm Olesen

Online markedspladsen for turist-aktivitet, GetYourGuide, oplyser i dag, at Spark Capital og Highland Capital Partners Europe har skudt 25 mio dollar, svarende til 140 mio. kr., i virksomheden.

Investeringen vil blive brugt til at accelerere selskabets vækst i nye markeder og støtte virksomhedens fokus på udvikling af mobile apps.

GetYourGuide er de seneste fire år udviklet under ledelse af bl.a. Rasmus Wolff, der er medejer og kommerciel direktør for GetYourGuide i Berlin.

Før Rasmus Wolf helligede sig digital turisme, sad han i ledelsen for Just Eat i fem år, og tidligere som forretningsudvikler i JP/Politikens Hus og før det som selvstændig management konsulent for flere danske medier.

Den digitale turistguide er vokset fra lille start-up til en betydelig online position indenfor guidede ture og andre turist-aktiviteter. Selskabet har nu aftaler med mere end 25.000 aktiviteter i mere end 2.400 destinationer verden rundt.

„I det seneste år har vi med hårdt arbejde og et fantastisk team virkelig lykkedes med at accelerere væksten i virksomheden og tage en markedsposition som global leder. Den nye kapitaltilførsel åbner mulighed for at sætte endnu mere tryk på kedlerne ved at udvide vores internationale aktiviteter og styrke vores mobile produkter yderligere,“ siger Rasmus Wolff i en pressemeddelelse.

GetYourGuide blev stiftet i 2010 og har kontorer I Zürich, Berlin og Las Vegas.

Mediechef og digital iværksætter fylder 40 år

Rejselystne danskere skal skabe online-indtægter 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også