Watz Me Now udvider med bl.a CNN og Cartoon Network

Streaming-tv udbyderen Watz Me Now udvider med fire Turner-kanaler, der bringer kanaludvalget op på 27.

Den danske streaming-udbyder 'Watz Me Now' udvider med fire Turner Broadcasting-kanaler, og udvalget af kanaler kommer op på 27.

Fra i går kunne Watz Me Now's kunder også se CNN International, TNT, Cartoon Network og Boomerang.

De fire nye kanaler indgår som mulige tilkøb af tilvalgskanaler samtidig med, at de også indgår i Fuldpakken, som uændret kommer til at koste 190 kr. om måneden.

"Vi er lige startet på en lang rejse, og vi arbejder hele tiden på at få vores indhold og nye kanaler på plads, så vi tilgodeser danskernes tv-ønsker og behov. Med Turner Broadcasting-aftalen tager vi et skridt i den rigtige retning med en væsentlig styrkelse af vores samlede programudbud," siger Lars Taagaard Christiansen, Watz Me-medstifter og adm. direktør, i en pressemeddelelse.

Nyt er, at Watz Me nu tilbyder en egentlig nyhedspakke med CNN International, BBC World News og Bloomberg.

Også børnekanalerne Boomerang og Cartoon Network kommer på.

"Hidtil har vi kunnet tilbyde DR Ramasjang og DR Ultra til familiernes yngste medlemmer, men nu udvider vi altså tilbuddet til også at omfatte Cartoon Network og Boomerang," siger direktøren.

Watz Me Now gik i luften 1. februar med tilbud om en grundpakke med 15 kanaler til 90 kr.  De første 15 dage var der 1.000 husstande, der tog imod det tilbud.

'Watz Me Now' har fået 1000 prøve-seere

TDC-chef: 'Watz Me Now' får berettigelse på sigt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også