Baby-hungrende danskere tøver med online-kontakt

Det to måneder gamle datingsite, Babyklar.nu, for skrukke kvinder og mænd  har indtil videre kun tiltrukket 2.036 medlemmer.

Listen over stadig mere nicheprægede datingsites vokser stadig. Listen, der blandt andet tæller Farmerdating.dk,  Handicap-dating.dk og det temmelig kontroversielle utroskabssite Victoriamilan, er seneste blevet udvidet med Babyklar.nu for kvinder og mænd, der leder målrettet efter en at få børn med.

Det er ganske forventeligt, mener Stine Gotved, cybersociolog ved ITU.

"Mange er singler og vil ikke være det, gennemsnitsalderen for førstegangsfødende bliver højere, og mange kvinder har svært ved at blive gravide og går rundt med biologiske ure, som tikker meget højt," siger hun til Berlingske.

Siden lanceringen i midten af juni har babyklar.nu dog kun tiltrukket 2.036 medlemmer, oplyser grundlæggeren af Babyklar Emmanuel Limal til Berlingske.

Forsker i netdating ved Københavns Universitet, Casper Radil, tror, at lige præcis baby-konceptet har et indbygget brugerproblem:

“Det er samtidig signalet om, at man ønsker at gøre det meget hurtigt og måske springe nogle faser i forelskelsesprocessen over for at komme hurtigt til den fase, hvor man kan få børn. Det tror jeg er problematisk i forhold til at tiltrække en stor målgruppe,” siger han.

300.000 danskere benytter sig af netdating, viser Danmarks Statistiks nyeste tal fra 2011.

Freeways dating-site må droppe slogan

Netsex: Unge dater, ældre ser porno

Dating-tjeneste på arto.com

Datingsite er for frækt til Søndagsavisen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også