I dag åbner bootcamp for medie-iværksættere

I dag skydes det internationale innovationsprojekt 'Media Startup Weekend' i gang i København, hvor fagfolk mødes og udvikler forretningsideer.

Det internationale innovationsprojekt, Startup Weekend, hvor fagfolk mødes på tværs af brancher og udvikler forretningsideer, indledes i dag.

Startup Weekend er et globalt nonprofit koncept, der vil fremelske innovation - for første gang i Danmark på medieområdet.

"I første omgang kaster man det ud og spørger sig selv, om det overhovedet giver mening, for blandt alle de mere end 1.000 arrangementer på verdensplan, er det første gang, hvor vi går ud og forsøger at ramme mediebranchen," siger Ernst Poulsen til Journalisten.dk. Ernst Poulsen er en af arrangørerne bag weekendens Startup Weekend Cph Media.

Som tidligere omtalt på Mediawatch, er tanken bag Copenhagen Media Startup at skabe rammerne for folk, der gerne vil udvikle og dele idéer til nye forretningsmodeller i mediebranchen.

Arrangementet henvender sig til mediefolk i den bredeste forstand: iværksættere, programmører, journalister og studerende, der gerne vil netværke eller udvikle en egen forretning.

Konceptet er, at folk mødes og inddeles i teams, der over en weekend udvikler en forretningsidé med hjælp fra fagfolk og folk med entreprenør-erfaring.

De bedste idéer vurderes og kåres af dommere søndag aften.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også