Watch Medier på vej med nyt nichesite til energibranchen

JP/Pol opruster med nyt nichesite i Watch Medier målrettet energi og cleantech-branchen. Redaktør for 'EnergiWatch' bliver Søren Springborg, der kommer fra Berlingske Business.

Inden længe får energi- og cleantech-branchen sit eget uafhængige branchesite.

Det sker, når Watch Medier inden sommer sender 'EnergiWatch' i luften med nyheder målrettet fagfolk og virksomheder inden for energisektoren.   

EnergiWatch bliver det femte abonnementsbaserede erhvervsmedie i det lille mediehus, Watch Medier, på St. Regnegade i København, der også huser søstermedierne FinansWatch, nærværende MediaWatch, MedWatch og ShippingWatch.

Stigende betydning

Ligesom de eksisterende medier, bliver EnergiWatch et netmedie, der primært skal finansieres af abonnementsindtægter. 

“Energi og cleantech er ikke bare et af de vigtigste områder i dansk erhvervsliv, det er også et af de vigtigste områder i det danske samfund. Og betydningen bliver ikke mindre de kommende år. Vi mener, at der er behov for et uafhængigt, kritisk og fair erhvervsmedie, der tager branchen alvorligt,” siger Anders Heering, direktør og chefredaktør for Watch Medier, i en pressemeddelelse.

Redaktør fra Berlingske Business

Den daglige redaktionelle ledelse af EnergiWatch bliver lagt i hænderne på en af landets førende erhvervsjournalister på området, Søren Springborg, 35, der kommer fra en stilling som leder af indsigtsgruppen på Berlingske Business.

”Søren er en af de absolut mest dominerende journalister på energiområdet og indenfor erhvervsstoffet generelt. Han står for den kombination af kritisk og fair journalistik, som vi stræber efter på Watch Medier hver eneste dag - og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at han vil gøre EnergiWatch til en succes,” siger Anders Heering.

Fortsætter udvikling

Watch Medier ejes af JP/Politikens Hus og drives i regi af Jyllands-Posten. Her ser direktør for JP Medier og bestyrelsesformand for Watch Medier Jens Nicolaisen frem til udvidelsen:

”Watch Medier er i en rivende udvikling, og alle nichemedierne har på kort tid etableret en særdeles stærk position i deres respektive markeder. Vi ønsker at fortsætte og styrke denne udvikling med lanceringen af EnergiWatch. Potentialet er evident, og det bliver spændende at se, om energi- og cleantech-branchen vil tage lige så positivt imod EnergiWatch, som man i andre sektorer har taget imod vore andre nichemedier,” siger han.

JP/Pol køber resten af MediaWatch

 JP/Pol på vej med ShippingWatch

JP's MedWatch i luften

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også