TV 2 indfører ny strategi for TV2.dk på fredag

Mere webtv, mere underholdningsstof og en bredere journalistisk indgangsvinkel - Tv2.dk lægger om på fredag.

TV 2's afdeling for digitale medier, TV 2 NET, skifter navn til TV 2 Digital. Det signalerer samtidig nye ambitioner om et mere levende site med masser af webtv, bredde i journalistikken og underholdningsstof til brugerne, skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

"Markedet for danske indhold-websites er benhård. Antal klik og sidehenvisninger er i sagens natur helt centralt, og på tv2.dk har vi længe ligget blandt de mest besøgte. Alligevel har vi nogle udfordringer, men heldigvis har vi også mange muligheder, og den nye digitale strategi har været med til at klarlægge, hvordan vi løfter trafikken yderligere, og hvad vi skal have fokus på i de kommende år," siger Anders Refnov (foto), der 1. december 2012 tiltrådte som chef for TV 2 Net og har brugt tiden på den nye strategi for Tv2.dk.

Anders Refnov fremhæver især webtv som et fokusområde på det nye Tv2.dk.

Den nye strategi for Tv2.dk lægger også op til et tæt samarbejde med TV 2 Nyhedernes digitale redaktion, som har ansvaret for nyheder, sport og vejret på Tv2.dk og dertilhørende mobile platforme.

De nye ambitioner mærkes allerede den 1. marts, hvor Tv2.dk er på gaden med en ny forside, der i tråd med tidens online trend er i responsivt design, hvor sitet tilpasser sig den skærm, brugeren sidder med – uanset om det er pc, mobil eller tablet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også