Atlas Magasin laver nyt abonnement

Lanceringen betyder, at de fleste af magasinets artikler allerede nu er lagt bag betalingsmur. 
Atlas blev stiftet i 2010 og udkommer - udover løbende online - seks gange årligt på print. | Foto: Lars Krabbe/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
Atlas blev stiftet i 2010 og udkommer - udover løbende online - seks gange årligt på print. | Foto: Lars Krabbe/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

1. marts lancerer Atlas Magasin et nyt digitalt abonnement, der inkluderer daglige udgivelser, e-magasin, adgang til oplæste artikler og mulighed for at læse Atlas bagkatalog med mere end 3000 artikler, skriver Atlas i en nyhed på deres hjemmeside.

Det digitale abonnement kommer til at koste 50 kr. om måneden. Dertil har Atlas to andre abonnementstyper - Atlas komplet til 100 kr. pr. måned, der inkluderer det trykte magasin og fuld digital adgang samt andre fordele som fx velkomstpakke. Derudover er der et studie-abonnement, som giver adgang til samme indhold som komplet, men koster 70 kr. pr. måned. 

Når Atlas lancerer deres nye digitale abonnement til marts, vil deres hjemmeside også have fået ”en kærlig hånd”, skriver Atlas på hjemmesiden. Allerede nu har magasinet lagt de fleste af deres artikler bag en betalingsmur, mens få udvalgte artikler stadig vil være tilgængelige for alle.

Atlas blev stiftet i 2010 og udkommer løbende på nettet og seks gange årligt på print. Magasinet beskriver sig selv som et medie med ambitionen om ”at være et velskrevet alternativ i en medieverden, hvor nye er bedst og først er størst.” Atlas udgiver desuden bøger og afholder kurser og arrangementer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også