Tidligere topchef træder ind i bestyrelsen hos dansk spilinvestor

Det nye bestyrelsesmedlem har bl.a. erfaring fra computerspilsvirksomheden Paradox.
Foto: Nordisk Games/PR
Foto: Nordisk Games/PR

Nordisk Games, Egmonts satsning på gaming-investering, har fået nyt bestyrelsesmedlem i skikkelse af Ebba Ljungerud, fremgår det af en pressemeddelelse.

”Jeg er meget glad for, at Ebba Ljungerud nu er en del af bestyrelsen. Vi har ambitiøse vækst- og udviklingsplaner og hendes erfaring og viden fra spilindustrien vil tilføre et vigtigt perspektiv de kommende år,” siger Nordisk Games’ bestyrelsesformand og CEO for Nordisk Film, Allan Mathson Hansen, i samme meddelelse.

Ebba Ljungerud er tidligere adm. direktør for computerspilselskabet Paradox. En stilling, som hun forlod i efteråret 2021 pga. uoverensstemmelser omkring virksomhedens strategi. Inden da var Ebba Ljungerud otte år hos Kindred Group. I dag arbejder hun som rådgiver i computerspilbranchen.

”Teamet i Nordisk Games har opbygget en unik portefølje af kunstneriske og kreative spilstudier, så jeg glæder mig til at arbejde sammen med dem. Selskabet har også fokuseret på at levere reel strategisk support, så spilstudierne har en række værktøjer, der kan hjælpe dem til at skabe de bedst mulige computerspil. Jeg ser frem til at kunne bidrage til den fortsatte succes,” siger Ebba Ljungerud.

Nordisk Games er ejet Egmont gennem Nordisk Film. De seneste fem år har virksomheden investeret mere end 1,5 mia. kr. i europæiske computerspilselskaber.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også