Techambassadør er “Danmarks bedst betalte rejseleder” mener ekspert

Techambassadøren bør have hjemme i Washington, ikke i Silicon Valley, mener ekspert, der samtidig kritiserer kulturministerens rejse til San Francisco.
Kultur- og kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Kultur- og kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Regeringen har et helt forkert fokus, når det kommer til, hvor den danske techambassadør i Silion Valley arbejder, fortæller analytiker John Strand til Frihedsbrevet.

“Techambassadøren skulle jo være tæt på big tech-firmaerne. Nu er det bare sådan, at alle, der arbejder med public affair regulation hos big tech-firmaerne, de sidder ikke i Silicon Valley. De sidder i Washington D.C.,” siger John Strand til mediet og kalder ambassadøren for “Danmarks bedst betalte rejseleder” for gæster fra København.

Kritikken af techambassadøren kommer efter Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) foretog en rejse til Silicon Valley for at overlevere et brev. Den tur kostede 337.000 skattekroner.

Overfor Frihedsbrevet fortæller ministeren, at Washington blev fravalgt, fordi byen primært er hjemstavn for lobbyister, ikke for tech-virksomhederne, som ministeren gerne vil have i tale, men hun vil gerne overveje et besøg i Washington i fremtiden.

Denne artikel er leveret af MediaWatchs søstermedie ITWatch.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også