Facebook-ejer indstiller udvikling af smartwatch - ser på andre emner

Meta sætter pause på udviklingen af ny hardware, der skal konkurrere med ledende spillere på smartwatch-markedet.
Foto: Stephen Lam/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Stephen Lam/Reuters/Ritzau Scanpix
af marketwire

Apple kommer til at vente lidt længere på konkurrence fra Facebook-ejeren Meta Platforms, der har indstillet udviklingen af sit smartwatch.

Det skriver Bloomberg News med henvisning til en anonym kilde.

Meta, der var i færd med at udvikle en pendant til Apple Watch, vil i stedet se på andre ”apparater til håndleddet”, skriver mediet.

Metas smartwatch har været undervejs i mindst to år, og var designet til at skulle indeholde mange af de samme funktioner, man ser hos konkurrenterne. Herunder muligheden for at spore sin aktivitet, spille musik og sende meddelelser. Udover det skulle en prototype have indeholdt to kameraer, som er en væsentlig forskel fra konkurrenternes digitale ure - heriblandt markedslederen fra Apple, skriver Bloomberg.

Aktien steg 0,5 pct. i den åbne handel USA onsdag og faldt efterfølgende 0,2 pct. på det amerikanske eftermarked.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også