MediaWatch

Meta-driftsdirektør stopper efter 14 år

Mark Zuckerbergs højre hånd igennem en årrække takker af i Metas direktion, men beholder rolle i techkoncernen.

Foto: Kevin Dietsch/AFP/Ritzau Scanpix

Sheryl Sandberg, der gennem de sidste 14 år har været driftsdirektør hos Facebook - nu kendt som Meta - stopper til efteråret.

Det skriver Bloomberg News.

Hun forbliver dog i selskabets bestyrelse, mens Javier Olivan, der også har været i Meta gennem en årrække, tiltræder som ny driftsdirektør.

Sheryl Sandberg har i sin tid i Facebook og Metas ledelse bl.a. gjort sig bemærket i sagerne om techkoncernen håndtering af kritik. I 2018 bad hun ifølge New York Times angiveligt Facebooks kommunikationsmedarbejdere om at efterforske den Facebook-kritiske milliardær George Soros’ finansielle interesser i Facebook.

Det skete, efter Facebook hyrede den republikansk-affilierede konsulentvirksomhed Definers Public Affairs for at udbrede information om George Soros’ økonomiske støtte til Facebook-kritiske interessegrupper.

Meta så i første kvartal 2022 et salg på 27,91 mia. dollar mod ventede 28,24 mia. dollar. Det dækkede over et annoncesalg på 27,00 mia. dollar mod konsensus, ifølge Bloomberg News, på 27,52 mia. dollar. Toplinjen steg dermed 7 pct. i perioden, hvilket er det langsomste siden selskabets børsnotering tilbage i 2012.

Mere fra MediaWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs