MEDIEKLUMMEN |

Effekterne af datalovgivningen i EU har trukket overskrifter de seneste måneder.

Google Analytics får kritik for ikke at overholde GDPR-lovgivningen af Østrigsk datatilsyn.

Meta har truet med, at Facebook, Instagram og Whatsapp kan være fortid i Europa.

Og på baggrund af en belgisk dom har det danske Datatilsyn kendt et udbredt samtykke-værktøj ulovligt.

Det springende punkt er i hvert tilfælde udvekslingen af data mellem EU og USA. Når en dansk hjemmeside bruger Google Analytics til at tracke sine brugeres adfærd, ryger data i nogle tilfælde til servere i USA. Her kan amerikanske myndigheder som NSA kigge med, og det er i strid med europæisk lovgivning.

Kan også få konsekvenser for danske nyhedsmedier

Samtidig er Google i gang med at udfase tredjepartscookies i webbrowseren Chrome. Selvom effektueringen for nylig blev rykket frem til 2023, får også dette forhold konsekvenser for den måde, brugernes digitale adfærd kan monitoreres.

Herhjemme påvirker det først og fremmest annonceforretningen, der kan få en ordentlig mavepuster.

Men lad os lade annoncerne ligge for nu og fokusere på et andet vigtigt forhold: Nyhedsmediernes mulighed for at tracke og forstå brugernes behov og bruge indsigterne til at styrke deres produkter og indhold.

I en tidligere klumme har jeg argumenteret for, at nyhedsmedier bør slippe data fri på redaktionen og sammen selv definere hvilke metrikker, der giver mening for mediets forretningsmodel.

Det er selvsagt svært, hvis data ikke længere er tilgængeligt.

Europæiske alternativer og zero-party data

Heldigvis er mulige løsninger inden for armslængde.

Den første kommer fra persondatakonsulent Lars Due Nielsen, som jeg har interviewet i forbindelse med mit fellowship ved Syddansk Universitet.

Han anbefaler at holde data på servere i EU og anvende systemer, der overholder lovgivningen. Nok er Google Analytics både intuitivt og ganske udbredt – måske mest fordi det er gratis – men der er en række alternativer, der giver dem kamp til stregen – for eksempel Matomo, som blandt andet benyttes af FN og Den Europæiske Kommissionen, samt danske Siteimprove.

Den anden løsning går ud på at rette fokus mod zero-party data. Det er det data, brugerne selv leverer – af egen fri vilje. For eksempel når de tilpasser præferencer og interesser i en brugerprofil, deltager i en afstemning eller besvarer et spørgeskema eller en quiz.

I marketingverdenen er zero-party data af flere udråbt som fremtidens datakilde – blandt andet fordi det harmonerer med forbrugernes stigende ønske om personalisering.

Det gælder i øvrigt også for nyhedsforbrugerne, for hvem "relevans" er et centralt komponent i tilvalget af nyheder. Implementeret rigtigt kan zero-party data give nyhedsmedier mulighed for at forstå den individuelle nyhedsforbrugers behov og interesser.

Det britiske medie Sifted samler blandt andet zero-party data ved at gamificere nyhedsoplevelsen. Brugernes vidensniveau måles gennem spørgeskemaer og quizzer, og data er brugt til at bygge en ’Knowledge Tracker’, der anbefaler nyheder på baggrund af resultatet.

Det har blandt andet ført til 55 pct. flere artikelvisninger fra brugere, der blev præsenteret for indhold af Knowledge Tracker-systemet. 16 pct. flere brugere har valgt at registrere sig efter at være blevet præsenteret for den nye feature.

Ikke et quick fix

For nu at slå det helt fast: Zero-party data er ikke et quick fix og en smutvej uden om GDPR-lovgivningen.

Når brugernes data indsamles, skal det behandles ordentligt og efter reglerne. Og indsamling af zero-party data er både mere omstændigt og kræver grundig planlægning før dataet, der indsamles, kan bidrage til arbejdet i redaktionslokalet.

Til gengæld er de mulige løsninger alternativer til de udenlandske tech-giganter, som mange hjemmesideejere – inklusiv de danske nyhedsmedier – har delt eller deler deres data med.

Brugt rigtigt kan brugerdata og -indsigter være en væsentlig kilde til at styrke journalistikken og sikre mediernes relevans i den offentlige debat. Derfor skal vi tage ansvar for hvordan, vi gør det.

Med de seneste måneders domme og udmeldinger har branchen alle incitamenter til at afsøge nye muligheder for indsamling og brug af data – og måske endda udarbejdelsen af en dataetisk politik.

GDPR-afgørelse kan koste annoncekroner for danske medier