Politiken-tegners sociale medier er tilbage efter mystisk lukning

Facebook deaktiverede tegners profil på Facebook og Instagram uden anden forklaring, end andet at profilerne ikke fulgte fællesskabsreglerne. Nu er de åbnet igen.
Foto: Stine Spedsbjerg
Foto: Stine Spedsbjerg

Profilerne "Stinestregen" er tilbage på både Facebook og Instagram efter at have været lukket i knap et døgn.

Bag profilerne står Stine Spedsbjerg, som er illustrator og tegneserietegner på bl.a. Politiken, hvor hun har en fast satirestribe, "Vox Populi", på bagsiden af avisen.

Hun bruger profilerne til at dele tegninger og til at finde inspiration til striberne i Politiken, der er baseret på kommentarspor. Men onsdag vågnede hun ifølge egne oplysninger til en besked fra Facebook. Både Facebook- og Instagramprofilen var blevet deaktiveret, fordi de ikke overholder Facebooks fællesskabsregler, og at lukningen ikke kunne omstødes, har hun selv berettet på Twitter.

Senere på dagen blev profilen på Instagram dog igen åbnet, efter at det var lykkedes hende at komme i kontakt med Facebook, som ifølge Sine Spedsbjerg lovede, at de ville kigge på sagen.

"Min Instagram er tilbage! Til jer, der gerne vil have hjælp til at fikse lignende situationer: det er nok desværre kun stor opmærksomhed, der virker. Jeg fandt ikke et godt trick eller en bagdør," skrev hun efterfølgende i et opslag på Twitter.

Efterfølgende er "Stinestregen" så også vendt tilbage på Facebook - dog uden hun kan logge på profilen, oplyser hun selv.

Stine Spedsbjerg afviser over for Journalisten, hun skulle dele ting på profilerne, der kan opfattes som kontroverielle - og at hun stadig ikke er sikker på, hvorfor profilerne blev vurderet som i strid med fællesskabsreglerne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også