MediaWatch

Rohingyaer sagsøger Facebook for folkedrabet i Myanmar

Sagsanlæg i USA og Storbritannien på vegne af muslimske rohingyaer i Myanmar kræver enormt milliardbeløb fra Facebook for medansvar til folkedrab.

Foto: Jorge Silva/Reuters/Ritzau Scanpix

Den statsløse befolkningsgruppe, rohingyaerne, sagsøger nu Facebook for i alt 150 mia. dollar, godt 991 mia. kr., som følge af folkedrabet på muslimske rohingyaer i Myanmar.

Det skriver The Guardian

I forbindelse med koordinerede sagsanlæg i både USA og Storbritannien beskyldes Facebook for at facilitere folkedrabet på Rohingya-muslimer i Myanmar, da virksomhedens algoritmer har øget delingen af hadefuldt indhold på tjenesten, samtidig med at Facebook ikke har formået at slette indhold, som opfordrer til vold.

Et gruppesøgsmål indgivet til byretten i den nordlige del af San Francisco anfører, at Facebook har været villige til at sætte Rohingya-folkets liv på spil i bytte for bedre muligheder for at trænge ind på markedet i det sydøstasiatiske land, skriver The Guardian.

Ligeledes er et søgsmål på vegne af britiske rohingyaer, samt Rohingya-flygtninge i Bangladesh i gang. Det føres af advokatfirmaet McCue Jury & Partners i Storbritannien.

"Klienter og familie medlemmer har været ofre for grov vold, mord og andre alvorlige brud på menneskerettigheder," skriver McCue Jury & Partners i et brev henvendt til Facebook's britiske kontorer.

"Det er bredt anerkendt, at folkemordet som hovedsageligt blev udført af civile ekstremister i Myanmar, i høj grad blevet opildnet af indhold på Facebooks platform. Indhold som er blevet delt og forstærket af tjenestens algoritmer," tilføjer McCue Jury & Partners i brevet ifølge The Guardian.

Selvom Facebook i 2018 indrømmede at der ikke blev gjort nok for at forhindre delingen af dette indhold, er der endnu ikke givet nogen kompensation til ofrene for folkedrabet i Myanmar.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Grønne Aller-regnskaber, tilføjelse til Podimo-top og opgør med techkæmper er blandt strømmene, der formede ugens nyhedslandskab i Mediedanmark. Få et overblik med denne briefing.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs