Twitter-chef trækker sig og giver roret til teknologichef

45-årige Jack Dorsey træder tilbage som administrerende direktør for Twitter, oplyser selskabet mandag. (Opdateret)
Foto: MARCO BELLO/AFP / AFP
Foto: MARCO BELLO/AFP / AFP
AF RITZAU

Twitters medstifter og administrerende direktør, 45-årige Jack Dorsey, træder tilbage som chef for det sociale medie.

Det skriver han i et opslag på Twitter mandag.

"Jeg vil gerne have, at I alle ved, at det her helt og aldeles var min egen beslutning. Det var selvfølgelig en svær en. Jeg elsker det her selskab og alle jer så meget. Jeg er virkelig trist, men også meget glad," skriver Dorsey.

Han bliver med øjeblikkelig virkning afløst af Twitters teknologichef, Parag Agrawal. Han er enstemmigt blevet godkendt af selskabets bestyrelse.

Den nye chef har forgængeres fulde støtte, understreger Dorsey:

"Bestyrelsen har gjort et grundigt stykke arbejde med at undersøge alle muligheder, og den har enstemmigt valgt Parag. Han har været mit valg i noget tid, fordi han fuldstændig forstår selskabet, og hvad det har brug for."

Twitters bestyrelse har angiveligt forberedt sig på afgangen siden sidste år. Det skriver nyhedsbureauet Reuters på baggrund af en anonym kilde.

Dorsey har hidtil stået i spidsen for Twitter og for betalingsselskabet Square.

I begyndelsen af sidste år blev han af aktionæren Elliott Management opfordret til at træde tilbage fra chefrollen hos Twitter. Årsagen var, at han ifølge aktionæren brugte for lidt tid på Twitter og for meget på Square.

Prisen på Twitter-aktien steg mandag betragteligt efter meldingen om Dorseys snarlige exit. Også prisen på Square-aktien steg. Mandag eftermiddag dansk tid er der blevet lukket for handel med Twitter-aktien.

Twitter blev grundlagt i 2006 og er en gigant inden for sociale medier. Konceptet er, at sidens brugere kan skrive små "tweets" på op til 280 tegn.

Jack Dorsey oplyser, at han forbliver en del af Twitters bestyrelse indtil omkring maj næste år. Herefter vil han også forlade bestyrelsen.

Twitter tester annoncer inde i samtaler

Twitter vil betale 5 mia. kr. i forlig med investorer

Rusland idømmer Facebook og Twitter bøder

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også