Apples privatlivstiltag vil svække dataindsamling for mediers nyhedsbreve

Med den nyeste opdatering af Apples IOS-styresystem følger en risiko for, at medier får kunstigt høje åbningstal for deres nyhedsbreve, der bliver sendt ud på mail.
Foto: CHRIS DELMAS/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: CHRIS DELMAS/AFP/Ritzau Scanpix

Medier vil miste væsentlig data om nyhedsbreve, i takt med at deres kunder med Iphone eller Macbook-computere får installeret den nyeste version af Apple-styresystemet, IOS15.

Det skriver mail og nyhedsbrevsvirksomheden Peytz Mail, som bl.a. Watchmedier anvender til at udsende nyhedsbreve.

Opdateringen lægger flere privatlivsværktøjer i hænderne på brugerne, og særligt featuren "Mail Privacy Protection" bør vække opsigt hos medier og andre formidlere, der udsender nyhedsbreve og analyserer dataene fra dem. Groft sagt inkluderer featuren muligheden for, at Apples mailrobotter åbner modtagne mail, så snart de rammer brugerens indbakke, hvilket gør data om åbningsraten på et nyhedsbrev skæv.

"Det vil alt andet lige medføre en risiko for, at dine åbningsrater vil være kunstigt høje," skriver Peytz.

Foruden at downloade IOS15 skal brugerne selv vælge, at de ikke vil spores via email, og det vil tage tid at finde frem til, hvor store konsekvenserne bliver for mediers dataindsamling, vurderer Peytz. Bl.a. fordi det tager tid inden en kritisk masse af danske mediekunder har fået opdateringen installeret.

Journalisten har talt med Jan Birkemose, stifter af Medietrends.dk, som beskriver nye udviklinger i mediebranchen, og han mener, at opdateringen og mail-featuren bør give medierne rynker i panden.

"Det vil give nogle fuldstændig forvanskede åbningsrater for afsendere af nyhedsbreve, som gør, at åbningsrate som et centralt målepunkt forsvinder som et brugbart styringsredskab”, siger Jan Birkemose til Jornalisten.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også