Instagram er giftigt for unge piger viser Facebooks egen forskning

32 pct. af teenagepiger sagde, at når de havde det dårligt med deres krop, fik Instagram dem til at føle sig værre, viser ny forskning fra Instagrams ejer, Facebook. Den sociale mediekæmpe nedtoner selv problematikken ifølge Wall Street Journal.
Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714
Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714
AF MARKETWIRE

Forskning af Facebook, der ejer Instagram, selv viser et signifikant problem med mental sundhed for teenagere på platformen, hvilket virksomheden nedtoner offentligt. Det skriver The Wall Street Journal.

"Toogtredive pct. af teenagepiger sagde, at når de havde det dårligt med deres krop, fik Instagram dem til at føle sig værre," siger forskerne i en præsentation fra marts 2020, der blev sendt til Facebooks interne opslagstavle, og som er gennemgået af The Wall Street Journal.

Ifølge onlinemediet har Facebook de sidste tre år gennemført undersøgelser af, hvordan selskabet app påvirker millioner af unge brugere. Gentagne gange fandt interne forskere, at Instagram er skadeligt for en stor procentdel af især teenagepiger.

"Vi gør problemer med kropsbillede værre for en ud af tre teenagepiger," stod der, ifølge onlinemediet, på en oversigt fra 2019, som opsummerede forskning om teenagepiger, der oplever problemerne.

Flere end 40 pct. af Instagrams brugere er 22 år eller yngre, og omkring 22 mio. teenagere bruger hver dag appen i USA.

Offentligt har Facebook konsekvent nedtonet appens negative virkninger på teenagere og har ikke gjort sin forskning offentlig eller tilgængelig for akademikere eller lovgivere, der har bedt om den.

"Den forskning, vi har set, er, at brug af sociale apps til forbindelse med andre mennesker kan have positive fordele for psykisk sundhed," sagde adm. direktør Mark Zuckerberg til en kongreshøring i marts, da han blev spurgt om børn og mental sundhed.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også