Amazon vil hyre 125.000 ansatte i USA

Amazon har planer om at hyre 125.000 ansatte i USA og hæve startløn.
Foto: Patrick T. Fallon/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Patrick T. Fallon/AFP/Ritzau Scanpix
af marketwire

Samtidig hæves den gennemsnitlige startløn til 18 dollar i timen for at tiltrække de mange nye medarbejdere, der skal arbejde i varehusene og med transport.

Det skriver Reuters, mens Amazon ifølge Bloomberg News bekræfter oplysningerne.

På nogle lokationer vil de ansatte også få en bonus for at underskrive deres ansættelseskontrakt på op til 3000 dollar.

Der er rift om de ansatte i øjeblikket, hvor behovet for transport af varer er stort, og flere konkurrenter er i gang med at opruste på personale frem mod højsæsonen.

Amazon skal bruge de ansatte til arbejde på 100 nye logistikcentre, der ventes at åbne denne måned. De kommer oveni de 250 logistikcentre, som selskabet har åbnet i USA i år, skriver Reuters.

Aktien i Amazon indikeres at stige 0,2 pct. i det amerikanske formarked.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også