Rapport: Sociale medier kommer til kort i tacklingen af antisemitisk indhold

En række af de mest brugte sociale platforme reagerer kun på et fåtal af indrapporteringer af indhold med jødehad og holocaustbenægtelse, viser ny undersøgelse.
Foto: Christoph Dernbach/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Christoph Dernbach/AP/Ritzau Scanpix

Facebook, Instagram, Twitter, Tiktok og Youtube får alle dumpekarakter i en ny rapport om, hvordan platformene regulerer hadefuldt indhold. Det skriver The Guardian.

Rapporten kommer fra NGO'en Center for Countering Digital Hate (CCDH), som har fundet og indrapporteret i alt 714 opslag og kommentarer med antisemitisk indhold i maj og juni, der ifølge The Guardian er klart i strid med platformenens retningslinjer. På tværs af platformene blev der ikke reageret på anmeldelserne i 84 pct. af tilfældene. Under hver sjette af opslagene er altså blevet fjernet fra platformene eller har resulteret i, at profilen bag opslaget er lukket.

Facebook havde den sløveste reaktionsrate - her blev der ageret på 10,9 pct. af de anmeldte opslag, som bl.a. inkluderede delinger af artikler med benægtelser af Holocaust.

I rapporten har CCDH fulgt de anmeldte opslag og kan regne sig frem til, at de har haft omkring 7,3 mio. interaktioner, hvilket indikerer, at de bliver delt og diskuteret af et relativt stort fællesskab, der har antisemitiske holdninger som omdrejningspunkt, og derfor kritiserer organisationen platformene for at give et safe space for racister.

CCDH foreslår, at man indfører bødestraf på platformene for at forebygge hadefuldt indhold.

Samtlige af platformene har svaret på kritikken over for The Guardian. De lægger alle vægt på, at arbejdet mod racistisk og antisemitisk indhold er løbende, men at det går i den rigtige retning med at moderere hadefulde opslag og kommentarer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også