Youtube køber platform til e-handel på sociale medier

Youtube har købt "social commerce"-virksomheden Simsim med henblik på at integrere shopping og videodeling.
Foto: Simsim
Foto: Simsim

Den indiske start-up Simsim og Google-ejede Youtube har indgået aftale om en overtagelse, som forventes at blive gennemført over de næste uger. Det skriver Gautam Anand, vicepræsident for Youtube i Asien og Stillehavsområdet, på Googleblog.com

"Med mere end 2500 Youtube-skabere og over en million abonnenter, kombineret med vores succes med Youtube Shorts, der blev lanceret først i Indien, føler vi os forpligtede til at give Indien det bedste af Youtube og vækste produktions-miljøet ved at gøre det endnu nemmere for en ny generation af mobile-first skabere at komme i gang," skriver Guatam Anand. 

Ingen af parterne vil oplyse en pris på handelen, men brancheiagttagere siger til TechCrunch, at det burde ligge i nærheden af 450 mio. kroner.

Simsim har på to år udbygget sin social commerce-platform, der integrerer egentlige shoppingværktøjer med videodeling og sociale medier, og som ifølge virksomheden selv bygger bro mellem lokale virksomheder og kunder via influencere og online-fællesskaber.

Google satser stort på Indien

Med købet af Simsim fortsætter Google sit fremstød i Indien, som CEO Sundar Pichai annoncerede sidste år som en plan om at investere 70 mia. kroner over de næste 5-7 år. En del af pengene er allerede gået til opkøb af startups som Glance og DailyHunt, der begge udbyder apps til korte videoformater.

Youtube har 450 millioner månedlige brugere i Indien, og det er ikke planen at integrere Simsim-værktøjerne direkte i videostreaming-servicen med det samme, men indtil videre lade den fortsætte som hidtil, indtil en "overbevisende show case" er udviklet for shopping på Youtube-platformen, lyder det på google-bloggen.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også