Medieforsker: Facebooks ændring af nyhedsvisning er startskud til forhandlinger

Med Facebooks begrænsning af artikelvisning for at tilpasse sig EU's copyright-direktiv har koncernen lagt "pistolen på bordet" op til forhandlinger om betaling, vurderer forsker.
Forsker Aske Kammer fra DMJX ser Facebooks ændring af artikelvisning som et offensivt træk | Foto: DMJX
Forsker Aske Kammer fra DMJX ser Facebooks ændring af artikelvisning som et offensivt træk | Foto: DMJX

Få dage efter EU's ophavsretsdirektiv blev implementeret i Danmark, indførte Facebook en begrænsning af de nyheder, private deler på platformen, for at komme lovændringen i møde.

Dermed har Facebook har taget teten og spillet proaktivt ud over for medierne, vurderer forsker ved Danmarks Medie og Journalisthøjskole (DMJX), Aske Kammer over for Politiken.

"Den oplagte analyse er, at Facebook lægger pistolen på bordet, inden forhandlingerne går i gang," siger Aske Kammer, der forsker i digitale medier på DMJX med henvisning til, at den nye lov i Danmark giver medierne mulighed for at forhandle kollektivt om betaling med techkoncerner, når deres indhold optræder på online platforme.

Men der er undtagelser - herunder privates deling af nyheder, når det sker med ikkekommercielt formål. Facebooks nordiske public policy-chef Martin Ruby har dog tidligere forklaret over for MediaWatch, at det kan være svært for Facebook at vurdere, "om privatpersoners delinger tjener et kommercielt eller privat formål".

Derfor er der indført en generel begrænset visning i form af overskrift og link, når private deler artikler. Hvis medierne imidlertid selv slipper en artikel løs på Facebook, bliver den vist med foto og uddrag som før - også hvis private brugere deler den.

Facebook har rullet ændringen i de lande, der har implementeret EU's copyright-direktivs artikel 15. Det er ud over Danmark, Frankrig, Tyskland, Holland og Ungarn.

Facebook ændrer artikelvisning efter ny ophavsretslov 

Producenter og rettighedsforvaltere giver ny ophavsretslov topkarakter 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også