Ny streamingtjeneste vil bygge forretning på mesterlære-videoer

Med en række profiler inden for bl.a. iværksætteri som mesterlærere vil en ny abonnementsbaseret streamingtjeneste bygge bred, alternativ uddannelsesplatform. Blandt investorerne er bureauet Subscrybe og kokken Claus Meyer.
Foto: PR / Meyers Køkken
Foto: PR / Meyers Køkken

En ny streamingtjeneste, Mesterlære, stempler ind på det digitale uddannelsesmarked. Det skriver Finans.

Forretningsgrundlaget for den abonnementsbaserede tjeneste, der koster 99 kr. om måneden, er en række videoforløb med rollemodeller, der giver deres viden og erfaring videre.

Blandt de medvirkende rollemodeller er stifter af Heartbeats, Le Gammeltoft, samt kokken Claus Meyer, der også har postet penge i platformen. Også salgsbureauet Subscrybe er blandt investorerne.

"Det var en hård fødsel, men jeg blev så begejstret, at jeg endte med at investere i virksomheden. Frem for alt er det en kæmpe fornøjelse at hjælpe med at systematisere udbredelsen af ideen om det slumrende mesterskab i det enkelte menneske," udtaler Claus Meyer i en meddelelse.

På listen over rollemodeller, der vil dele ud af deres praktiske faglighed på Mesterlære, er også EU-kommissær Margrethe Vestager, erhvervsmanden Christian Stadil og stifteren af Tiger-butikkerne, Lennart Lajboschitz.

Bag streamingtjenesten står direktør Per Rosenkrantz Holm, Tobias Hertz og Mette Martinussen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også