Apple sagsøges for vildledende definition af et "køb"

Apple er trukket i retten i Californien, fordi brugere kan miste de film, de har købt eller lejet i Itunes, hvis deres Apple-konto bliver nedlagt eller afbrudt. Men er det rimeligt, når det digitale produkt er købt og betalt?
Apple har længe reklameret med gavekort til Itunes, som her, hvor man kan "give film". | Foto: Paul Sakuma/AP/Ritzau Scanpix
Apple har længe reklameret med gavekort til Itunes, som her, hvor man kan "give film". | Foto: Paul Sakuma/AP/Ritzau Scanpix

På Apples Itunes Store, techkoncernens digitale film- og seriemarked, kan forbrugere vælge mellem at leje og købe forskelligt indhold. Nu skal en føderal domstol i USA tage stilling til, hvad man rimeligt kan forvente af ejerskab over det indhold, man køber på Itunes, skriver flere medier bl.a. Berlingske.

Som skabet står netop nu, kan kunder nemlig miste alt indhold, de har købt, hvis deres Apple-ID - den konto, man knytter til sin person, hvis man vil udnytte nogen af Apples produkter - bliver afbrudt af Apple eller går tabt på anden vis.

Sagen er bragt af en sagsøger i Californien i USA, hvor en dommer i ugens løb har afvist Apples forsøg på at få sagen smidt ud af retten. Techkoncernens argument var ifølge Hollywood Reporter, at man ikke rimeligt kunne forvente faktisk at eje det indhold, man har købt på Itunes, for bestandig.

Nu hvor søgsmålet har fået grønt lys, kan det forventes, at flere forurettede kunder vil tage del i det, skriver Berlingske. Sagen omhandler kernedefinitioner af, hvad det vil sige at leje og købe indhold online og kan danne præcedens for en stribe af andre video on demand-services, som tilbyder digital køb og leje af indhold.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også