Kulturminister til nye medier: Ingen bliver tvunget ind i betalingsaftaler med techgiganter

Kulturminister Joy Mogensen, (S),  adresserer nu bekymringen fra nichemedier, som føler sig oversete i debatten om techgiganters betaling for indhold.
Joy Mogensen, (S), ved Kulturmødet på Mors i 2019. | Foto: Mads Frost/Ritzau Scanpix
Joy Mogensen, (S), ved Kulturmødet på Mors i 2019. | Foto: Mads Frost/Ritzau Scanpix

Nye Medier frygter, at lovforslaget, som skal gøre det muligt for medier at forhandle en rettighedsbetaling for indhold, der deles på techplatformene, risikerer at ramme de digitale medier hårdt. Det er ikke hensigten med lovgivningen, og det vil heller ikke være en følge af aftalesystemet, skriver Joy Mogensen i et debatindlæg i Politiken i dag.

"Min ambition er at begrænse techgiganternes magt. Men det er vigtigt at understrege, at vi ikke tvinger medier til at være med i det nye aftalesystem. Vi ændrer heller ikke ved det generelle ophavsretlige princip om, at rettighedshavere frit kan disponere over deres rettigheder," skriver Joy Mogensen og understreger, at nichemedier fortsat kan lade deres artikler være frit tilgængelige på Facebook uden at Facebook afkræves betaling.

Joy Mogensen er åben for at drøfte i de kommende medieforhandlinger, hvordan der kan komme mere pluralisme og innovation i mediebilledet, men hun afviser, at en gentænkning af mediestøtten alene kan gøre det. Den må gå hånd i hånd med lovgivning om techgiganterne, lyder det.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også