Kulturministeriets forslag til en ny copyright-lov, der bl.a. vil give medierne mulighed for kollektivt at forhandle en licensaftale med techkoncerner for brug af deres indhold, styrker mediernes ret til eget indhold.

Det skriver Danske Mediers bestyrelse i et debatindlæg i Altinget, hvor det også fremgår, at det bliver muligt for nyhedsmedier at stå uden for en kollektiv aftale.

"Lovforslaget skitserer nogle stramme rammer for, hvordan sådan et forhandlingssamarbejde kan etableres. Det er helt rimeligt, når der er tale om kollektive forhandlinger. Det er også godt, at kulturministeren lægger op til, at nyhedsmedier, der ikke ønsker at være en del af forhandlingerne, kan stå udenfor," skriver bestyrelsen.

"Alle skal være frit stillet til at tillade eller forbyde udnyttelse af indhold. Og hvis udgiveren tillader udnyttelsen, kan aftalerne forhandles både individuelt og kollektivt."

Skepsis fra digitale medier

Lovforslaget, som er på vej fra Kulturministeriet, er en implementering af EU's copyright-direktiv og baner vej for, at medierne i samlet flok kan kræve betaling af techkoncerner som Google og Facebook, når medieindhold - med undtagelse af hyperlinks - optræder på koncernernes platforme.

Mens Danske Medier har presset på for licensaftalen, har foreningen Nye Medier, der organiserer nye, digitale medier, været mere skeptisk. Foreningen har bl.a. set en risiko for, at Danske Mediers krav om kollektiv forhandling vil diktere og begrænse deres spillerum.

"Den risiko, vi ser, handler om, om det her betyder, at vi så skal blive en del af dem (Danske Medier, red.) for at være med, eller skal vi betale til dem - og kan vi også få lov til helt at slippe for det og stå uden for? For det tror jeg egentlig mange af os gerne vil," sagde forperson for Nye Medier, Anne Sofie Christensen-Dalsgaard, i forbindelse med debatten til MediaWatch.