Altinget giver hjemmesiden ansigtsløft og skruer op for lyden

Fra tirsdag kan man få artikler læst op på Altingets hjemmeside, og det bliver samtidig nemmere at lytte til podcast.
Foto: Screendump
Foto: Screendump

Altinget klipper tirsdag snoren til sin nye hjemmeside, som har et mere moderne design og giver bedre muligheder for at finde frem til indholdet. Det skriver ansv. chefredaktør Jakob Nielsen på Altingets snart forhenværende hjemmeside.

"Samtidig skruer vi markant op for lyden: Vi gør det langt nemmere at lytte til Altingets podcast om aktuel politik i Danmark og EU. Og som noget nyt kan alle artikler på Altingets indtages som lyd via automatisk oplæsning," skriver Jakob Nielsen.

Ansigtsløftningen er ikke det eneste nye, Altinget har begivet sig ud i på det seneste. For nylig lancerede man således et erhvervsmedie, og der er nu i alt 25 nichemedier under Altinget-paraplyen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også