Tendenser i 2021: Mere lyd, bedre nyhedsbreve og opgør med silotænkning

Tendenser 2021: Medier vil lægge endnu flere kræfter i lydprodukter og bedre nyhedsbreve - og så kommer redaktion og marketing til at samarbejde mere, mener digital chef Lars K. Jensen fra Willmore.
Larx K. Jensen tror bl.a., at markedsføring vil blive tænkt mere ind fremover i forhold til at gøre opmærksom på redaktionelle tiltag eller produkter | Foto: Ernst Poulsen
Larx K. Jensen tror bl.a., at markedsføring vil blive tænkt mere ind fremover i forhold til at gøre opmærksom på redaktionelle tiltag eller produkter | Foto: Ernst Poulsen
AF NILS-OLE HEGGLAND, FREELANCEJOURNALIST

Selvom det nok er gået op for de fleste, at audio er blevet en central del af mange mediers tilbud, så er udvikling og integration af lydprodukter langt fra overstået og kommer til at fylde i det kommende år.

Det mener Lars K. Jensen, digital chef i salgs- og rådgivningsbureauet Willmore, der bl.a. arbejder med digitale nichemedier.

"Vi kommer til at opleve mere lyd fra medierne, og især podcast er blevet ret populære. Men det er svært at tjene penge og kan være et hestearbejde at finde sponsorer til podcast. En anden – og billigere – model er at lade journalister oplæse deres artikler, det har Zetland fx gjort et par år, og Weekendavisen. Aviserne vil indarbejde det i abonnementet, så de diversificerer og fornyer sig og trækker flere brugere til," lyder forudsigelsen fra Lars K. Jensen.

Mere unikke nyhedsbreve

Nyhedsbreve får en større rolle og bliver et vigtigere bindeled for medierne til brugerne, der kan sikre kvalitetstid med læserne, mener han og ser for sig, at adskillige nyhedsbreve vil blive udbygget, så der kommer unikt indhold – artikler, kommentarer eller andet, som kun findes dér.

"I udlandet ser vi flere eksempler på, at det fx er gratis at modtage et ugentligt nyhedsbrev fra et medie, men koster penge at få det hver dag og dermed sikre sig hurtig adgang til flere informationer. Den model er svær at indføre i Danmark – vi har en slags sprogbarriere, fordi vi ikke er så mange, der taler dansk. Men medierne kan styrke båndene til deres læsere, hvis de gør nyhedsbrevene mere interessante og mere unikke," påpeger Lars K. Jensen.

Samtidig ser han nyhedsbreve som et sted, hvor medier kan eksperimentere med nye stofområder, fordi medierne får et konkret målbart produkt, de kan vurdere interesse og målgruppe ud fra.

Opgør med siloer

Yderligere en tendens i 2021 bliver ifølge Lars K. Jensen et opgør med silotænkningen i form af en mere kommerciel tilgang til at produktudvikle.

”Mediehusene er nødt til at tjene penge, men før har silotænkning været meget udbredt. Fremover vil ønsker og behov hos brugerne vil blive indarbejdet mere, ligesom vi vil se mere samarbejde på tværs mellem redaktion og salg og marketing. Marketingfolk ved fx noget om, hvordan man markedsfører nye produkter og tiltag – det kan øge succesen for nye redaktionelle tiltag."

Samarbejdet kommer til at gælde i udviklingsfasen, mener han, for det er stadig alfa og omega at værne om den redaktionelle troværdighed. 

"I den udførende fase vil der stadig være vandtætte skotter mellem redaktion og kommercielle afdelinger."

"2021 kan blive det helt store år for automatisering i den danske mediebranche"

Tendenser 2021: Dét kan vi lære af mediernes 2020 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også