DR erkender ikke at have gjort nok for at fjerne grove kommentarer om politiker

Grove kommentarer på Facebook blev sendt i retning af folketingspolitiker i krænkelsessag, hvor DR ikke gjorde nok for at fjerne dem, lyder det fra nyhedschef.
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

DR skulle have luget mere ud i grove kommentarer om Lotte Rod, medlem af Folketinget for Radikale Venstre, på mediets sociale platforme, da hun var blandt hovedpersonerne i en sag om krænkelser i partiet, erkender Thomas Falbe, nyhedschef hos DR, over for Politiken.

"Vi skulle have været tydeligere og have fjernet de meget personlige og ringeagtende kommentarer. Det skal man ikke stå model til, fordi man stiller sig frem i en sag som for eksempel den om Morten Østergaard og Lotte Rod," siger han til Politiken.

Nyhedschefens melding kommer, efter fire kvinder, der tidligere på året indsamlede vidnesbyrd om sexisme i dansk politik, i går rettede kritik mod medier for ikke at tage ansvar for nedladende kommentarer på sociale medier.

"Medierne har et ansvar for de platforme, som de stiller til rådighed. Når nyhedsmedier scorer gode læsertal på at bringe modige kvinders historier, har de et ansvar for at sikre, at hun ikke efterfølgende skal trækkes gennem sølet i et mudderbad af et kommentarspor," skrev Freja Fokdal, Maria Gudme, Camilla Søe og Sigrid Friis tirsdag i et debatindlæg i Politiken.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også