Twitters topchef har fortsat sit job efter prøveperiode

Efter endt prøveperiode har Twitters bestyrelse valgt at fortsætte med selskabets nuværende ledende chef.
Jack Dorsey er både administrerende direktør hos Twitter og Square Inc., hvor sidstnævnte er et fintechselskab, han også har været med til at stifte. | Foto: Joshua Roberts/Reuters/Ritzau Scanpix
Jack Dorsey er både administrerende direktør hos Twitter og Square Inc., hvor sidstnævnte er et fintechselskab, han også har været med til at stifte. | Foto: Joshua Roberts/Reuters/Ritzau Scanpix
Af Ritzau Finans

Twitters ledende chef, Jack Dorsey, har fortsat sit job. Jack Dorsey var blevet sat på en prøveperiode af bestyrelsen, efter der blev rejst tvivl om, hvorvidt han lagde nok timer i arbejdet.

Det skriver Wall Street Journal.

Bestyrelsen vil dog fortsat holde et vågent øje med Jack Dorseys gøren og laden som leder hos Twitter, især under valgaftenen for det kommende amerikanske valg. Han har tidligere fået kritik for sin håndtering af mediedækningen på Twitter, skriver mediet.

Jack Dorsey er både administrerende direktør hos Twitter og Square Inc., hvor sidstnævnte er et fintechselskab, han også har været med til at stifte.

Investorer har stillet spørgsmålstegn ved, om han kan bestride begge poster på samme tid. Hos Twitter har han i høj grad været en leder, der har uddelegeret opgaver fremfor selv at sidde med dem i forhold til hans modparter hos konkurrerende techselskaber, skriver Wall Street Journal.

Siden Elliot Management Corp., der er investor i selskabet, i slutningen af februar begyndte at gå Jack Dorseys ledelsesstil i sømmene, er selskabets aktiekurs steget med 20 pct., og der er kommet 23 pct. flere brugere til siden fjerde kvartal i 2019.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også