Kina kan blokere Tiktok-salg efter lovændring

Efter Donald Trumps krav om, at kinesiske Bytedance, der ejer appen Tiktok, sælger den amerikanske del, har regeringen i Kina ændret en lov, så et salg kan forhindres.
Foto: Mario Tama/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Mario Tama/AFP/Ritzau Scanpix

Flere potentielle købere af videoappen Tiktok har meldt sig på banen, efter den amerikanske præsident Donald Trump stillede krav om, at ejerne bag appen, kinesiske Bytedance, frasolgte den amerikanske del. Men processen med at finde en køber kan blive sendt til jorden, efter Kina har ændret en lov, der kræver, at regeringen godkender købet. Det skriver flere medier herunder Finans.

Ifølge den kinesiske lov er det ulovligt at sælge kerneteknologier til udenlandske ejere, men med den nye ændring er anbefalings-algoritme kommet på listen, som er centralt for Tiktoks produkt. Dermed bliver Kinas regering nu en del af en potentiel salgsproces.

Blandt købere, der allerede har vist sin interesse for det kinesiske produkt, er bl.a. Microsoft, Oracle og Walmart.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også