MediaWatch

Tiktoks topchef siger op efter pres fra Trump

Efter kort tid på posten stopper Kevin Mayer som adm. direktør for Tiktok. Afløser er fundet internt.

Foto: Chris Delmas/AFP/Ritzau Scanpix

Tiktoks adm. direktør har opsagt som stilling efter få måneder på posten, efter at det sociale medie er kommet under pres fra Trump-administrationen.

Det skriver nyhedsmediet Bloomberg News.

Kevin Mayer, der indtil nu har været topchef i Tiktok, har udmeldt sin opsigelse i en intern besked til selskabets ansatte.

Topchefposten vil blive overtaget af Vanessa Pappas, der er med i direktionen i Tiktok, skriver Financial Times ifølge Bloomberg News.

"Vi værdsætter, at de seneste få måneder har ændret de politiske dynamikker betragteligt foruden omfanget af Kevins stilling i fremtiden, og vi respekterer fuldt ud hans beslutning," skriver en talskvinde for Tiktok i en meddelelse ifølge Bloomberg News.

Kevin Mayers opsigelse kommer, blot dage efter at Tiktok lagde sag an mod den amerikanske regering for at forhindre, at Tiktok røg på USA's sorte liste.

Ifølge USA's præsident, Donald Trump, udgør Tiktok en trussel mod den nationale sikkerhed i USA. Tiktok mener, at Donald Trumps grundlag for at sortliste Tiktok er baseret på "politiske årsager" og dertil er i uoverensstemmelse med den amerikanske forfatning og ikke giver mulighed for behørig rettergang.

Tiktok risikerer at blive sortlistet, hvis ikke ejerselskabet, Bytedance, frasælger sin amerikanske forretning til et amerikansk selskab.

Både Microsoft og Oracle har vist interesse for det sociale medie.

/ritzau/FINANS

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Radio Loud er snart no more, mens sportslisten skal genoplives, hvis det står til kulturministeren. Brancheorganisationer råbte vagt i gevær over nyt lovforslag om moms på rettigheder, en tv-status blev gjort op, og Frankfurt Bogmesse vendte tilbage i fysisk form. Alt det og meget mere i ugens overblik over slagets gang i mediebranchen. (Rettet)

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs